Du er her: AU  Studerende  Studentervæksthus Aarhus Mentorkorps

Mentorkorps

Mød mentorerne hos Studentervæksthus Aarhus

  • Husets iværksætterne har adgang til et omfattende erhvervsnetværk

Eksterne mentorer

I AU Incubator har vi etableret et mentorkorps af relevante erhvervsfolk, ejer-ledere, erfarne iværksættere og investorer. Mentorkorpset giver os mulighed for at tilbyde de studerende iværksættere et omfattende netværk, hvor de kan hente viden, sparring og erfaring undervejs på deres iværksætterrejse. 

Mentorerne rekrutteres løbende og udvælges efter erfaring med iværksætteri, ledelse og virksomhedsdrift. Vi forventer at mentorerne kan møde iværksætterne i øjenhøjde og bidrage med værdifuld og medskabende rådgivning. Derfor giver vi, som led i deres onboarding til mentorkorpset, alle mentorer en grundig introduktion til vores hus, programmer og tilgang til iværksætteri, hvor de blandt andet klædes på til at forholde sig til iværksætterens niveau og bidrage med relevante og meningsskabende værktøjer til videre personlig, produkt og/eller forretningsudvikling.

Den primære rolle for mentorerne er at bemande iværksætternes advisory boards, som tilbydes virksomhederne optaget i programmerne, ACCELERATE og NAVIGATE. Advisory boards afholdes fire gange om året og er både et sparringsmøde for iværksætterne, såvel som et benchmark ifht deres udvikling og proces i vores programmer. 

Vi har i dag i alt 19 mentorer tilknyttet huset, herunder blandt andet CEO og Co-founder af Spiir, Rune Mai; CEO for North Media Online, Henrik Løvig; CEO og founder af Green Neighbour, Henrik Bjerke; CEO for AU spinout, VisBlue, Søren Bødker; CEO for AU Spin-In samarbejdspartner, Metalwo, Nikolaj Berg; digital marketing guru, Micky Weis og digital forretningsudvikler, Laura Vilsbæk.     

54834 / i29